Sten og krystaller
Jeg bruger kun naturlige sten i mine smykker og jeg køber kun fra forhandlere, som jeg stoler på. Jeg kigger efter særlig smukke og unikke sten, når jeg køber ind, men mærker også efter stenenes energi, da udseendet og energien er det der tilsammen danner grundlag for de unikke smykker.
I enkelte tilfælde benytter jeg sten, som er farvebehandlet, f.eks. opaler eller farvet kvarts. Dette vil altid fremgå af beskrivelsen på det enkelte smykke.
Metaller
Jeg benytter sterling sølv, forgyldt sterling sølv og gold filled. I enkelte tilfælde benytter jeg dele af messing eller forgyldt messing, som f.eks. de små perler i mine macramé smykker.
Hvad er forskellen på gold filled og forgyldt?
Gold filled består af et tykt lag guld, som mekanisk er bundet til en base af metal, normalt messing. Dette lag guld udgør typisk 5–10% af smykkets samlede vægt. Da det er mere robust og holdbart, har gold filled smykker tendens til at bevare deres udseende i længere tid og er mindre tilbøjelige til at miste deres farve sammenlignet med forgyldte smykker.
Forgyldte smykker har derimod et tyndere lag guld, normalt påført ved elektroplating eller andre kemiske processer. Dette lag kan være tyndere end 1% af smykkets samlede vægt. Fordi det er mindre tykt, kan det slides af over tid og kræver mere forsigtig pleje for at bevare udseendet.